Politiken
Av Kim Skotte
Carmi Gillon kom til Danmark for at promovere filmen 'The Gatekeepers'. Men den forhenværende ambassadør og ditto chef for den israelske sikkerhedstjenestes fortid stak hovedet frem, og han måtte forlade landet i huj og hast.
Det er fredag formiddag i en villa i Hellerup, og Carmi Gillon er klar til interview. Den tidligere israelsk ambassadør i Danmark er i landet for at fortælle om sin deltagelse i den omdiskuterede og Oscar-nominerede israelske dokumentarfilm 'The Gatekeepers', der vises på Den Jødiske Filmfestival og efterfølgende er månedens dokumentar i Cinemateket. Gillon medvirker i filmen - ikke i sin egenskab af tidligere diplomat, men fordi han også er tidligere chef for den hemmelighedsfulde israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet.
Af gode grunde ved Carmi Gillon på dette tidspunkt intet om, hvad der kommer til at ske om få timer. At han vil blive tvunget til at forlade Danmark i huj og hast. Lige nu fortæller han i ro og mag om filmen, hvor - udover Gillon selv - fem andre tidligere chefer for Shin Bet fortæller om arbejdet i sikkerhedstjenesten. Seks hårde negle. Seks mænd med vidt forskelligt politisk ståsted. Som i filmen alle når frem til samme konklusion.
»Da vi seks tidligere Shin Bet-ledere kom til premieren på ’The Gatekeepers’, var det første gang nogensinde, vi var samlet. Billedet, der blev taget af os, er det eneste, der eksisterer«, siger Carmi Gillon. Han fortæller, at der er tale om seks meget forskellige mænd. En er minister fra det højreorienterede Likudparti. En anden er minister fra et midterparti. En tredje har været minister for Arbejderpartiet. Gillon hører til på samme fløj og er med egne ord kendt som præsident Shimon Peres’ mand.
»Men det interessante er, at vi alle sammen var nået frem til den samme konklusion: at det ikke er muligt at fortsætte med besættelsen af Vestbredden, og at man er nødt til at arbejde frem imod en tostatsløsning. Det er filmens klare budskab – og det kommer fra os alle seks. Uanset om vi kommer fra højrefløjen eller venstrefløjen, når vi frem til de samme konklusioner uafhængigt af hinanden. Derfor tror jeg, at folk ser filmen med en følelse af, at der er tale om en professionel vurdering snarere end udtryk for politiske holdninger«.
Les mer HER
Av Kim Skotte
Carmi Gillon kom til Danmark for at promovere filmen 'The Gatekeepers'. Men den forhenværende ambassadør og ditto chef for den israelske sikkerhedstjenestes fortid stak hovedet frem, og han måtte forlade landet i huj og hast. Det er fredag formiddag i en villa i Hellerup, og Carmi Gillon er klar til interview. Den tidligere israelsk ambassadør i Danmark er i landet for at fortælle om sin deltagelse i den omdiskuterede og Oscar-nominerede israelske dokumentarfilm 'The Gatekeepers', der vises på Den Jødiske Filmfestival og efterfølgende er månedens dokumentar i Cinemateket. Gillon medvirker i filmen - ikke i sin egenskab af tidligere diplomat, men fordi han også er tidligere chef for den hemmelighedsfulde israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet.
Af gode grunde ved Carmi Gillon på dette tidspunkt intet om, hvad der kommer til at ske om få timer. At han vil blive tvunget til at forlade Danmark i huj og hast. Lige nu fortæller han i ro og mag om filmen, hvor - udover Gillon selv - fem andre tidligere chefer for Shin Bet fortæller om arbejdet i sikkerhedstjenesten. Seks hårde negle. Seks mænd med vidt forskelligt politisk ståsted. Som i filmen alle når frem til samme konklusion.
»Da vi seks tidligere Shin Bet-ledere kom til premieren på ’The Gatekeepers’, var det første gang nogensinde, vi var samlet. Billedet, der blev taget af os, er det eneste, der eksisterer«, siger Carmi Gillon. Han fortæller, at der er tale om seks meget forskellige mænd. En er minister fra det højreorienterede Likudparti. En anden er minister fra et midterparti. En tredje har været minister for Arbejderpartiet. Gillon hører til på samme fløj og er med egne ord kendt som præsident Shimon Peres’ mand.
»Men det interessante er, at vi alle sammen var nået frem til den samme konklusion: at det ikke er muligt at fortsætte med besættelsen af Vestbredden, og at man er nødt til at arbejde frem imod en tostatsløsning. Det er filmens klare budskab – og det kommer fra os alle seks. Uanset om vi kommer fra højrefløjen eller venstrefløjen, når vi frem til de samme konklusioner uafhængigt af hinanden. Derfor tror jeg, at folk ser filmen med en følelse af, at der er tale om en professionel vurdering snarere end udtryk for politiske holdninger«.
Les mer HER
Kommentarer
Legg inn en kommentar