NB! Du må klikke på tittelen for å komme til kommentarfeltet.

torsdag 6. februar 2014

Gud og fædreland i æteren og på nettet

Information
av Mia Mottelson

Et kristent radioimperium har i 2013 opkøbt Teaparty-inspirerede websites og forlag i stor stil. Det har givet et publikum på 11 mio. brugere, og resultatet er en stærk, rig og samlet konservativ stemme i den amerikanske medieoffentlighed

Smag bare på navnet: Salem Communications.

Det er nemlig en virksomhed, De vil komme til at høre mere til i årene, der kommer. Salem, der siden sin start i Californien i 1986 har specialiseret sig i kristne radiostationer, er ukendt i Danmark, men har stor betydning for meningsdannelsen i USA. For det har nemlig diskret, men særdeles effektivt været ude med den store tegnebog i 2013, hvor mediehuset har købt nogle af de mest kendte konservative websites i USA.

De mange opkøb og fusioner har inden for det seneste år gjort Salem til en ny stærk stemme på den amerikanske højrefløj. En stemme, der dagligt når over 10 millioner brugere og lyttere, hvilket er langt flere end det bedst kendte konservative mediefænomen, Fox News, hvis samlede seertal ligger på omkring 2,5 millioner. Opkøbene har med virksomhedens egne ord gjort Salem til »USA’s ledende medievirksomhed med speciale i kristent og konservativt indhold«.

Konkret ejede Salem Communications 99 radiostationer i 2013 (se boks, red.). Tallet giver imidlertid ikke et korrekt billede, fordi mange af stationerneindgår i syndikater og derfor kører på mange platforme på én gang – ifølge Salems årsrapport for 2013 betjener virksomheden alt i alt 2.400 radiostationer og leverer over 200 timers egenproduceret radioindhold daglig.

Les mer her Information